Anker

“Ankre var afgørende udstyr på sejlskibe og fungerede som en måde at stabilisere og sikre fartøjet under anker eller under fortøjning. Disse store, tunge genstande var designet til at gribe fat i havbunden og holde skibet på plads, så det ikke drev med strømmene eller vinde.

Ankre bestod typisk af en metalstilk med to buede arme, kendt som kløer, i den ene ende. Stilken gav vægten og stabiliteten, mens kløerne gravede sig ned i havbunden for at give holdkraft. Øverst på stilken var der en ring eller øje til fastgørelse af ankerkæden eller tovene. Kløerne var designet til at kunne vippe og vinkle sig nedad, når ankeret blev kastet ud, hvilket sikrede effektiv gennemtrængning i havbunden.

Størrelsen og vægten af ankeret variere afhængigt af skibets størrelse og de betingelser, det ville møde. Større skibe krævede større ankre for at give tilstrækkelig holdkraft. Ankre blev normalt lavet af jern eller senere stål, og deres design udviklede sig over tid for at forbedre effektiviteten og brugervenligheden. Nogle ankre havde også ekstra funktioner som stok eller arme, der kunne foldes sammen til opbevaring, når de ikke var i brug.

Skibe havde 3 til 10 ankre afhængigt af skibets størrelse. Krigsskibe ville bære et anker på hver side af boven med yderligere 2 til 4 ankre fastgjort til kæderne.

Træskibmodelfittings ankre fås i forskellige størrelser og former.

Den angivne dimension er længden på stilken.”