Navnet ‘Reale’ indikerer, at galejen tilhørte kongen af Frankrig; fra 1526 blev admiralitetsfartøjet for kaptajnen for de franske galejer også kaldt ‘Reale’. Denne model er baseret på en typisk galej fra slutningen af det 18. århundrede, overdådigt dekoreret af den berømte billedhugger Pierre Puget; de agterste ornamenter, som stadig er bevaret, kan ses på Musee de la Marine i Paris.

Denne model er en reproduktion af et fartøj med en samlet længde på 63 m, 9,7 m bredt ved overdækket og med 59 årer, hver manøvreret af 7 mand; der var derfor 413 roere alene: en lille del af dem var slaver, men de fleste var kriminelle dømt til livsvarigt fængsel. Reales eneste taktik i kamp var frontalangreb eller ramning.

For at kunne bruges som sejlskib var Reale udstyret med to lateensejl; før man gik i kamp, blev sejlene altid rullet ind, og lateensejlet lænket til masterne for at forhindre, at de ramte roeren på grund af fjendens kanonild.

Da den lå meget lavt på vandlinjen, blev overdækningen ofte oversvømmet, og når man sejlede i stærk vind, blev hele den berørte del, inklusiv ror og roere, nedsænket.

I det 18. århundrede var den eneste mulighed for en galej for at komme i kamp mod et tungt bevæbnet skib at drage fordel af den glatte sø og vælge sin kampstilling og rette stævnen mod fjenden; på grund af dårlig bevæbning krævede det dog et stort antal galejer at besejre tre middelbevæbnede master.

For at underbygge dette kan vi minde om, at fregatten Lion Couronne i 1651 med kun 26 kanoner modstod angrebet fra 11 galejer, mens skibet Le Bon i 1684 alene sejrede over 35 galejer. Slaget ved Matapan i 1717 var det sidste, hvor galejer deltog aktivt.

Corels skibsmodelplaner er historisk nøjagtige og indeholder detaljerede instruktioner om bygning af skibsmodellen.